Nicole Laustrup

Det er faktisk slet ikke mit navn… altså Nicole er, men Laustrup, det er kun mine to roomies der kan prale af, at have det stående sort på hvidt. Jeg satser selvfølgelig stærkt på, også at få lov til at hedde det engang, men det er som om, at presset på bare ikke har været stort nok fra min side af? Alle ved jo, at mænd liiiiige skal have det sidste skub hen over kantstenen samtidig med at man sparker dem hårdt indover højre skinneben og vupti! Så lyder kirkeklokkerne i det fjerne – Dæleme smart!

Men det er jo så også derfor, at jeg har valgt, at bloggen skal hedde “Nicole Laustrup”, for så kan jeg selv nyde synet at mit fremtidige navn og øve mig i min fremtidige underskrift. Ydermere bliver min kæreste konfronteret med det hængeparti, som det manglende frieri nu engang er, hver eneste gang, han bliver bedt om at læse mit nyeste indlæg… det er ikke så dumt, hvis jeg selv skal sige det.

Men det er derimod bare for sjov, for det er faktisk min søde kæreste som både kom op med ideen og efterfølgende heppede på, at jeg ville vælge at bruge “Nicole Laustrup” som blognavn – sød type han er 🙂 Jeg var egentlig ovre i alverdens krydrede ordspil og opfindsomme udgaver af allerede eksisterende blognavne, men Nicole Laustrup fungerede altså bare bedst, og vi ved jo godt begge to, at vi nok ender som ægtefolk en dag.

Han er en rigtig sød én, ham som jeg deler baby og hjem med og så er han verdens bedste farmand og kæreste. Når han ikk er hjemme og påtager sig farmands-opgaver, så er han på arbejde som IT-mand. Det betyder så også, at jeg herhjemme aldrig irriterer mig over problemer med elektronikprodukter, for jeg når aldrig rigtigt at opdage dem, før de er fikset. Derudover går vi så selvfølgelig heller ikke ned på diverse udgaver af elektroniske apparater fx overvågning i og på hele matriklen, alle tænkelige former for opladestationer (man skal jo ALDRIG risikere at skidtet render tør for strøm) og alle mulige andre helt og aldeles, i en IT-mands øjne, UUNDVÆRLIGE gadgets. Men jeg klager ikke, tværtimod 🙂

Desuden er han også en ihærdig havemand, murer, tømre, vvs’er, snedker, maler you name it – he does it all! 🙂 Så I kan vel nok forstå, hvorfor jeg takkede ja, til at bruge hans navn i min blog.

Ta’ jer en dejlig aften og tak fordi I læste med! Skriv gerne en kommentar, hvis der er noget I gerne vil høre om. 🙂

// Nicole

2 thoughts on “Nicole Laustrup

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *