Astralis!

Jeg er ikke sikker på, at ret mange af jer der følger med, egentlig ved, hvad Astralis betyder….. Med mindre I enten er A: lektor i Latin (Astralis betyder noget så lækkert som “stjerne”) eller B: Ekstremt stor fan af E-sport og derfor ved, at der findes et CS:GO hold (til jer der heller ikke ved hvad det er; se nu lige TV2 Nyhederne engang imellem), som hedder Astralis #Tothestars. Jonas er ihærdig conterstrik’er og mit navneforslag “Marley”, måtte altså se sig slået af hans forslag (ultimatum), hvis vi skulle have hund – fair nok!

Vores yngste familiemedlem er altså lille Astralis! Sådan en sag er 1 år gammel og en sølvpudel. Der er en helt særlig årsag til, at han er en del af vores liv. Han havde en forgænger, som jeg fik da jeg var 13 år gammel og som jeg elskede rædi’ rædi’ højt! Så højt, at var ret svært at tage beslutningen om, at få sagt på gensyn… Den frygtelige, men desværre nødvendige beslutning blev taget en smuk og lun forårsmorgen i 2017. Vi sagde farvel hjemme i vante omgivelser, med en masse kys og kram. Jeg ved godt nogle mennesker synes, at det der med kærlighed til en hund, eller et hvilket som helst andet dyr, kan være liiiiiiidt “for meget”, men heldigvis er vi ikke alle ens. Nogle elsker dyr og nogle holder af dyr, og sådan er vi forskellige. Godt der er plads til os alle 🙂

Legenden Gucci! Han var en guttermand lige til det sidste 🙂

Nå, men årsagen til, at der skulle en ny vovse til hjemme på matriklen var dels, at jeg jo fan’mer savnede sådan en lodden fætter jeg kunne godt og snakke fornuft med, og dels at vi (læs: JEG) syntes, at det ville være så godt for vores datter at vokse op med en hundeven. Jeg er selv opvokset med en hel zoologisk have i baghaven og jeg tror ikke det er dét dyr, vi ikke har haft i mit barndomshjem. Det skulle så lige være pånær krybdyr af den helt grove kaliber. Det var nok egentlig fordi billederne af os børn ikke er helt ligeså skide attraktive at vise frem til familie, venner og til konfirmationerne, hvis der indgår fx fugleedderkopper eller en Kongepyton. Der pynter en lille sød kanin eller en kattekilling bare mere. 🙂

Men men men, vi anskaffede os altså en lille sød hundehvalp, da vores datter var 6 mdr. gammel AND WHAT A BRILLIANT IDEA THAT WAS!! Alle ved jo, at en hundehvalp bliver renlig på cirka 1,5 time og at man jo slet slet æk’ har travlt HELE TIDEN med ALT muligt og ydermere mangler cirka 92% af ens søvn… Altså den drivkraft der skal til, for at man først og fremmest kan stå oprejst, og dernæst tage sig af en baby, et hus, sig selv OG nu også en hundehvalp!

Om vi nogensinde var uenige om, om anskaffelsen af en hundehvalp på dette tidpunkt var en god ide???? ……… Jae, det kan man nok godt sige… Jeg kan fortælle så meget, som at jeg spurgte hver dag i cirka 1,5 år, om ikke chefen syntes, at det var på sin plads med en ny firbenet kammersjuk. Det syntes han aldrig…. uden undtagelse!

“Skrallermand” hjælper mor med at lave blog!

Jeg ved faktisk ikke, hvordan det lykkedes mig at få min pisse fede ide gennemtrumfet, men det gjorde det altså. Jeg tænker måske at han har haft gang i noget omvendt psykologi ved til sidst at sige “ja” i håb om, at jeg så kom til fornuft……. hah! Nej sgu da… Det var først en måneds tid efter, at jeg måtte krybe til korset i frustration og nu med endnu mere mangel af søvn og sige, at jeg skulle have lyttet til ham! Det mente jeg naturligvis kun lige dér da jeg var træt og presset, for i dag er hunden jo familie. 🙂 Og begge “børn” får SÅ meget glæde og gavn af hinanden.

Om vi begge to deler det synspunkt??? Njaar, det gør vi ikke altid. Nogle elsker hunde, nogle holder af hunde og så er der dem, som glemmer, at de gør én af delene, når vovsen en gang imellem lige synes det dufter lidt for lidt af ham og letter ben ned i chefens sko……. Der er dem, som i øjeblikket bliver overrasket og hurtigt ser det tragikomiske i at der nu ligger omkring en liter markeringsurin i de nye sneakers, og så er der dem, som (ligesom chefen) bare brænder fuldstændig sammen inde i kontrolcentret.

Hunden var allerede skredet og havde glemt alt om episoden, og reglen er; Picture or it didn’t happen. 🙂 Så skoen blev vasket og chefen og vovsen er, når ingen kigger, fortsat venner. Dejligt.

Tak fordi i læste med 🙂

// Nicole

One thought on “Astralis!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *